Format

Jeg har ikke format og hidtil har jeg været ret tilfreds uden. Men jeg har fået en idé, en omgang inspiration om man vil, og jeg vil gerne præsentere jer for hvad der kunne blive mit format. Dette skulle gerne betyde flere blogs på en jævnere basis og så kan det måske gøre mine dage skæggere. :P

Mad om Mandagen
Mindst én gang om ugen vil jeg lave et spændende aftensmåltid, helst noget jeg ikke har lavet før og helst ikke for alt for mange penge. Blandt spændende tæller jeg ikke spaghetti og ketchup, men spaghetti er bestemt ikke ude af billedet, tilbehøret skal bare være lidt mere spændende. Og så er det jo ikke så dyrt heller. Men ja, videre.

Objekter om Onsdagen
Jeg har mange ting. Også mange ting som måske nok burde have været smidt ud for længe siden, men som jeg alligevel har holdt fast ved. Hvorfor? Jeg mener, HVORFOR!? Det vil jeg gerne berette lidt om. I hvert fald om nogle af dem. Og ja, så kan jeg jo samtidig få ryddet lidt op i mine skuffer. ;)

Fri Leg Fredag
Fredag er jeg Fri til at Fabulere, Fremhæve, Fantasere, Fortælle, Flagre, være Fandenivoldsk, Fabrikere, Fascinere, Finde, Folde og Favne, altså alt hvad jeg kan finde på at lege med.


Jeg overejede at bringe Tåbelige Torsdag tilbage og introducere Ting Om Tirsdagen og have noget andet onsdag. Jeg lover dog intet om, at formatet her betyder, at der vil være blogindlæg hver mandag, onsdag og fredag, og jeg lover heller ikke, at der ikke vil være blogindlæg tirsdag eller onsdag. Men jeg lover, at så vidt muligt, vil jeg lave mad mindst én gang om ugen, rydde op i mine ting for at finde noget sjovt og lege en pokkers masse om fredagen! :P

No comments: