1988
Jeg har lovet jer noget Lauren O'Connell, og hvad jeg lover, det holder jeg. Det her er den første sang jeg hørte med Lauren, og også den første hun har uploadet på sin YouTube-kanal overhovedet. Nyd den, det gjorde jeg.
Jeg er på ferie!!!
Ja, jeg ved godt bloggen opdaterede hele sidste uge da jeg var på Fyn, men nu er det ovre. Nu tager jeg min ferie - også fra bloggen! Jeg tager på korpslejr i næste uge og i denne her uge vil jeg se om jeg kan holde mig selv lidt væk fra nettet og lidt mere sammen med Frøkenen.
Altså, denne her er sidste update indtil engang i august. Dog er der planlagt et musikalsk indslag på mandag, så glæd jer til det. :)
Altså, denne her er sidste update indtil engang i august. Dog er der planlagt et musikalsk indslag på mandag, så glæd jer til det. :)
Double-feature
Her spiller Nataly Dawn (ja, det er hende fra Pomplamoose) og Lauren O'Connell (hende får I mere af en anden gang) et cover af en sang af Kings of Leon. Nataly og Lauren har stemmer der bare fungerer sammen i en mærkelig, men lækker hybrid, mens Kings of Leon har fantastiske tekster og dejlig musik. Plus + plus + plus = Plus!
Noget om favoritter, del 2.
eller: Hvorfor High Fidelity er min yndligsbog, men John Green er min yndlingsforfatter.
Dette er en to-delt overvejelse og fortælling om litteratur og mennesker. Jojo, det er fine ting i nips.
John Green er en mand jeg har fulgt i lidt over to år på nuværende tidspunkt. Jeg hægtede mig på hans og hans bror Hanks YouTube-kanal engang midt i 2007, og har været fast følger af de to lige siden. John er forfatter, og havde, da jeg hørte om ham, skrevet to bøger. Looking for Alaska og An Abundance of Katherines.
John og Hank viste sig at være værd at abonnere på. De to sendte videoer til hinanden skiftevis hver hverdag og da 2007 var ovre, og projektet egentlig skulle slutte, valgte de to at gentænke sig selv og deres kanal, og fortsætte ind i 2008. Og videre.
Men nu skal det her jo ikke handle om et søskendepar, men om John Green ham selv.
Igennem YouTube har John mødtes og forstørret sin læserskare med tusinder - og det hele verden rundt. Jeg sidder selv her i Danmark som levende eksempel på dette. Og han gør det ikke - kun - for pengene, han gør det slet ikke for berømmelsen, nej, han gør det fordi han nyder det. Han nyder at komme i kontakt og dialog med sine "fans", "følgere", "NerdFighters" eller hvad man vil kalde dem. (Det gør Hank forhåbentlig også. ;) ) Og jeg nyder det som fan.
Altså, John Green har igennem sine bøger og YouTube opnået denne her kæmpe skare af fans, og meget stor berømmelse. Og hvad bruger han sin berømmelse til? Går han på røde løbere til biografpremierer? Bliver han fotograferet på store sandstrande og luksuriøse badehoteller? Nej, han samler mennesker, katalyserer nye venskaber og bruger de kæmpe antal han kan samle, til at bekæmpe alt hvad der er nederen i verden! (Og for ikke at forklejne hans brors ligeværdige indsats, må det hellere tilføjes, at det samme gør Hank.)
John Greens (og hans brors) fantastiske arbejde for at nedbringe WorldSuck var grunden til at jeg i går nat (hav i mente, at dette er skrevet d. 7/7 kl 11.45) ikke lagde mig til at sove før kl. 01.00, fordi jeg så John Green læse op af sin kommende bog - og en bog han har lagt fra sig - som incitament til at få folk til at stemme på HPAlliance i en "velgørenhedskonkurrence," så de kunne få en chance for at vinde $250.000 til deres sag. HPAlliance laver alt muligt, lige fra at hjælpe børn til bedre læsefærdigheder, at skabe lighed, opretholde menneskerettigheder og så videre, og så videre. John satte sit barn på pause, eller i hvert fald gav han det til moderen, han satte det at være forælder på en pause, for at snakke med vildtfremmede på nettet og hjælpe en nødhjælpsorganisation i godt og vel en time.
Derfor er John Green min yndlingsforfatter. Fordi han tager sig tid til at bruge sin berømmelse fornuftigt. Fordi han er ydmyg omkring det at være kendt. Fordi hans bøger er ganske simpelt fantastiske. Fordi han tager på besøg hos en kræftramt pige, han har mødt på et forum/via YouTube og bare hygger med hende og hendes familie. Fordi han bare er helt almindelig, og alligevel så ekstraordinær.
Dette er en to-delt overvejelse og fortælling om litteratur og mennesker. Jojo, det er fine ting i nips.
John Green er en mand jeg har fulgt i lidt over to år på nuværende tidspunkt. Jeg hægtede mig på hans og hans bror Hanks YouTube-kanal engang midt i 2007, og har været fast følger af de to lige siden. John er forfatter, og havde, da jeg hørte om ham, skrevet to bøger. Looking for Alaska og An Abundance of Katherines.
John og Hank viste sig at være værd at abonnere på. De to sendte videoer til hinanden skiftevis hver hverdag og da 2007 var ovre, og projektet egentlig skulle slutte, valgte de to at gentænke sig selv og deres kanal, og fortsætte ind i 2008. Og videre.
Men nu skal det her jo ikke handle om et søskendepar, men om John Green ham selv.
Igennem YouTube har John mødtes og forstørret sin læserskare med tusinder - og det hele verden rundt. Jeg sidder selv her i Danmark som levende eksempel på dette. Og han gør det ikke - kun - for pengene, han gør det slet ikke for berømmelsen, nej, han gør det fordi han nyder det. Han nyder at komme i kontakt og dialog med sine "fans", "følgere", "NerdFighters" eller hvad man vil kalde dem. (Det gør Hank forhåbentlig også. ;) ) Og jeg nyder det som fan.
Altså, John Green har igennem sine bøger og YouTube opnået denne her kæmpe skare af fans, og meget stor berømmelse. Og hvad bruger han sin berømmelse til? Går han på røde løbere til biografpremierer? Bliver han fotograferet på store sandstrande og luksuriøse badehoteller? Nej, han samler mennesker, katalyserer nye venskaber og bruger de kæmpe antal han kan samle, til at bekæmpe alt hvad der er nederen i verden! (Og for ikke at forklejne hans brors ligeværdige indsats, må det hellere tilføjes, at det samme gør Hank.)
John Greens (og hans brors) fantastiske arbejde for at nedbringe WorldSuck var grunden til at jeg i går nat (hav i mente, at dette er skrevet d. 7/7 kl 11.45) ikke lagde mig til at sove før kl. 01.00, fordi jeg så John Green læse op af sin kommende bog - og en bog han har lagt fra sig - som incitament til at få folk til at stemme på HPAlliance i en "velgørenhedskonkurrence," så de kunne få en chance for at vinde $250.000 til deres sag. HPAlliance laver alt muligt, lige fra at hjælpe børn til bedre læsefærdigheder, at skabe lighed, opretholde menneskerettigheder og så videre, og så videre. John satte sit barn på pause, eller i hvert fald gav han det til moderen, han satte det at være forælder på en pause, for at snakke med vildtfremmede på nettet og hjælpe en nødhjælpsorganisation i godt og vel en time.
Derfor er John Green min yndlingsforfatter. Fordi han tager sig tid til at bruge sin berømmelse fornuftigt. Fordi han er ydmyg omkring det at være kendt. Fordi hans bøger er ganske simpelt fantastiske. Fordi han tager på besøg hos en kræftramt pige, han har mødt på et forum/via YouTube og bare hygger med hende og hendes familie. Fordi han bare er helt almindelig, og alligevel så ekstraordinær.
Noget om favoritter, del 1.
eller: Hvorfor High Fidelity er min yndligsbog, men John Green er min yndlingsforfatter.
Dette er en to-delt overvejelse og fortælling om litteratur og mennesker. Jojo, det er fine ting i nips.
Jeg så High Fidelity på film engang på TV2, tror jeg det var. I hvert fald fascinerede historien/filmen/John Cusack mig så meget, at jeg måtte bestille filmen på DVD (Tak, Stereo Studio for at jeg først måtte bestille den hjem og så lige pludselig en måned efter jeg havde fået den, begynde I at stille den på hylderne som en del af jeres sortiment. Tak for lort.)
Jeg begyndte altså at se den her film mere og mere. Det er en film jeg ikke kan blive træt af. Jeg er så småt begyndt at kunne tale med replikkerne og nogle gange også sige dem før de bliver sagt.
Jeg var så vild med den film, at jeg først fandt ud af, at det var en bog først, da jeg så rulleteksterne igennem fjerde gang. Jep. "Baseret på bogen High Fidelity af Nick Hornby".
Skip frem ca. halvandet år og 52 begynder. Jeg læser og læser og pludselig kan jeg ikke finde på hvilken bog jeg nu skal læse. Og da går et lys op for mig. Jaja, jeg gider ikke kede jer med Eureka-momenter, men altså beslutter jeg mig for at købe og læse High Fidelity. Så det gør jeg. Og bogen skuffer ikke. Den er sød, sjov, hyggelig og lige så fyldt med musik som filmen. Så jeg er glad.
Jeg er meget glad. Faktisk kommer denne historie til at betyde så utroligt meget for mig, at jeg i en periode næsten ikke kan snakke om andet. Jeg identificerer mig med Robert Fleming, jeg føler hans smerte og deler hans glæde og hører musikken. Den dejlige musik. Derfor er High Fidelity min yndlingsbog. Fordi jeg kan høre musikken bare ved at læse bogen. Fordi jeg er i musikbutikken sammen med Dick og Barry. Fordi jeg også bliver forelsket i Laura. Fordi den bare er helt almindelig og alligevel så ekstraordinær.
Dette er en to-delt overvejelse og fortælling om litteratur og mennesker. Jojo, det er fine ting i nips.
Jeg så High Fidelity på film engang på TV2, tror jeg det var. I hvert fald fascinerede historien/filmen/John Cusack mig så meget, at jeg måtte bestille filmen på DVD (Tak, Stereo Studio for at jeg først måtte bestille den hjem og så lige pludselig en måned efter jeg havde fået den, begynde I at stille den på hylderne som en del af jeres sortiment. Tak for lort.)
Jeg begyndte altså at se den her film mere og mere. Det er en film jeg ikke kan blive træt af. Jeg er så småt begyndt at kunne tale med replikkerne og nogle gange også sige dem før de bliver sagt.
Jeg var så vild med den film, at jeg først fandt ud af, at det var en bog først, da jeg så rulleteksterne igennem fjerde gang. Jep. "Baseret på bogen High Fidelity af Nick Hornby".
Skip frem ca. halvandet år og 52 begynder. Jeg læser og læser og pludselig kan jeg ikke finde på hvilken bog jeg nu skal læse. Og da går et lys op for mig. Jaja, jeg gider ikke kede jer med Eureka-momenter, men altså beslutter jeg mig for at købe og læse High Fidelity. Så det gør jeg. Og bogen skuffer ikke. Den er sød, sjov, hyggelig og lige så fyldt med musik som filmen. Så jeg er glad.
Jeg er meget glad. Faktisk kommer denne historie til at betyde så utroligt meget for mig, at jeg i en periode næsten ikke kan snakke om andet. Jeg identificerer mig med Robert Fleming, jeg føler hans smerte og deler hans glæde og hører musikken. Den dejlige musik. Derfor er High Fidelity min yndlingsbog. Fordi jeg kan høre musikken bare ved at læse bogen. Fordi jeg er i musikbutikken sammen med Dick og Barry. Fordi jeg også bliver forelsket i Laura. Fordi den bare er helt almindelig og alligevel så ekstraordinær.
Kold øl i høj sol
... er forhåbentlig hvad jeg oplever lige nu.
Det er den næstsidste dag på Teltfestival hos The Funny Farm.
Forhåbentlig har vejret artet sig, og forhåbentlig er vi ikke blevet skyllet væk som vi næsten blev for to år siden.
Jeg ved det ikke, for lige nu er det søndag i sidste uge og jeg skriver sådan set bare det her indlæg for at fortæller at jeg lige er begyndt at pakke min taske. Så jeg håber lidt, at du, fremtids-Jacob, har haft alt med hvad du har haft behov for, og måske ikke haft behov for alt hvad du har med. Håber du hygger dig. Og send så lige en varm tanke til mig - nutids-Jacob, eller for dig fortids-Jacob - og sørg for at få skålet igennem. :D
Det er den næstsidste dag på Teltfestival hos The Funny Farm.
Forhåbentlig har vejret artet sig, og forhåbentlig er vi ikke blevet skyllet væk som vi næsten blev for to år siden.
Jeg ved det ikke, for lige nu er det søndag i sidste uge og jeg skriver sådan set bare det her indlæg for at fortæller at jeg lige er begyndt at pakke min taske. Så jeg håber lidt, at du, fremtids-Jacob, har haft alt med hvad du har haft behov for, og måske ikke haft behov for alt hvad du har med. Håber du hygger dig. Og send så lige en varm tanke til mig - nutids-Jacob, eller for dig fortids-Jacob - og sørg for at få skålet igennem. :D
Sørens Ryger
Jeg kan godt lide Søren Ryge.
Jeg synes det er så hyggeligt at skrue ind på kanal 1 (jojo, drejeknapstv er det nye blu-ray) og følge med "Derude" når Søren går i haven.
Jeg skal til september give mig ud for at være hr. Ryge i forbindelse med en lille gemmeleg, så for en enkelt efterårsaften bliver "piberyger"-delen af min profil til virkelighed. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om der faktisk skal ild i piben, nu har jeg jo aldrig været ryger, selvom jeg godt kan tage et hiv i fuldskab. I hvert fald skal jeg se om ikke jeg kan skaffe en vest eller skjorte med så store en brystlomme, at den kan indeholde en Carlsberg. Så vil jeg gå rundt med vildt hår, småskæg, en pibe i munden og en bajer i lommen og gemme små billeder af Søren og hans ryger i græsset som de små nye skal finde senere.
I øvrigt, tusind tillykke til Emborg, den altid høje, altid blond, altid skønne kvinde, som fylder 22 i dag. :D Gad vide hvor i verden du er lige nu, og gad vide om ikke du hygger dig voldsomt. :) Alt godt her fra teltet på Fyn i hvert fald. :D
Jeg synes det er så hyggeligt at skrue ind på kanal 1 (jojo, drejeknapstv er det nye blu-ray) og følge med "Derude" når Søren går i haven.
Jeg skal til september give mig ud for at være hr. Ryge i forbindelse med en lille gemmeleg, så for en enkelt efterårsaften bliver "piberyger"-delen af min profil til virkelighed. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om der faktisk skal ild i piben, nu har jeg jo aldrig været ryger, selvom jeg godt kan tage et hiv i fuldskab. I hvert fald skal jeg se om ikke jeg kan skaffe en vest eller skjorte med så store en brystlomme, at den kan indeholde en Carlsberg. Så vil jeg gå rundt med vildt hår, småskæg, en pibe i munden og en bajer i lommen og gemme små billeder af Søren og hans ryger i græsset som de små nye skal finde senere.
I øvrigt, tusind tillykke til Emborg, den altid høje, altid blond, altid skønne kvinde, som fylder 22 i dag. :D Gad vide hvor i verden du er lige nu, og gad vide om ikke du hygger dig voldsomt. :) Alt godt her fra teltet på Fyn i hvert fald. :D
171 dage tilbage
Der er i dag 171 dage tilbage af år 2010.
Det føles som om vi lige netop er gået over til at sige tyve-ti om vores år, men halvdelen af det er altså snart gået. Hold da faster, hva?
Dagens navn er Margarethe, og det er Hans Excellence Mærsk Mc-Kinnney Møllers 97års fødselsdag. Gamle mand. Født i 1913, som søn af A.P. Møller, hvis koncern han overtog i 1965. Han gik ikke på pension før i 2003 (ja, som 90-årig). Han er Danmarks rigeste - i hvert fald ifølge Berlingske i 2006, og rangerede i 2007 som nr. 557 på Forbes liste over verdens rigeste (hvor han dog er under Kjeld Kirk Christiansen - LEGO-arvingen). Og så er han i øvrigt den eneste nulevende ikke-kongelige dansker, som bærer Elefantordenen.
Respekt og tillykke. Og vent så lige med at kradse af til om tre år mere. Bare lige så vi kan have en 100-årig på Forbes-listen. ;) (Til den tid er de andre 90+ på listen sikkert også faret til himmels, så kan du være den ældste på listen! :P)
Det føles som om vi lige netop er gået over til at sige tyve-ti om vores år, men halvdelen af det er altså snart gået. Hold da faster, hva?
Dagens navn er Margarethe, og det er Hans Excellence Mærsk Mc-Kinnney Møllers 97års fødselsdag. Gamle mand. Født i 1913, som søn af A.P. Møller, hvis koncern han overtog i 1965. Han gik ikke på pension før i 2003 (ja, som 90-årig). Han er Danmarks rigeste - i hvert fald ifølge Berlingske i 2006, og rangerede i 2007 som nr. 557 på Forbes liste over verdens rigeste (hvor han dog er under Kjeld Kirk Christiansen - LEGO-arvingen). Og så er han i øvrigt den eneste nulevende ikke-kongelige dansker, som bærer Elefantordenen.
Respekt og tillykke. Og vent så lige med at kradse af til om tre år mere. Bare lige så vi kan have en 100-årig på Forbes-listen. ;) (Til den tid er de andre 90+ på listen sikkert også faret til himmels, så kan du være den ældste på listen! :P)
Yes! YES!
En nyfortolkning af Gullivers Rejser? Med Jack Black som Gulliver? Med Billy Connolly? Med Catherine Tate? Med JASON SEGEL!? Åh jøsses. Hvordan kan den her trailer have været ude i en måned uden jeg har set den? Why was I not told?
Okay. Jaja, jeg ved godt det ikke er musik, så - fordi det er mandag (men kun derfor) er her en video mere - denne med Sungha Jung, sydkoreaner og fantastisk fingerspils-guitarist på kun 14 år:
Erfaring
Det er netop gået op for mig, at jeg har betalt for det sted jeg bor i et år nu. Jeg har boet her i 11 måneder, men siden torsdag i sidste uge har det værelse som er min "home-base" i Aalborg været udlejet til mig og i mit navn i et helt år.
I august sidste år, tre dage efter jeg flyttede rigtigt ind, skrev jeg det her:
"I dag er min tredje hele dag som udeboende og aleneboende og jeg ved nu, at; jeg kan ingenting! Jeg har været ude at handle ind og kunne slet ikke fokusere på hvad jeg skulle købe, jeg har ingen anelse om hvad jeg skal have til aftensmad, og hele tiden bygger jeg op omkring mig selv, for hvad nu hvis en masse ting. Argh! Jeg kan intet og lige nu føler jeg ikke, jeg er egnet til at bo væk fra mine forældre. FFS! Og det er lige præcis den tankegang og den negative måde at se mig selv på jeg skal undgå. Slut."
Jeg vil ikke sige, at jeg har fået styr på tingene. Slet ikke. Men jeg går ikke i panik over det mere. Det er sjovt som alting kan tages ganske roligt så snart man har prøvet det et stykke tid. Nej, jeg får måske nok ikke velbalancerede måltider hver dag, indkøb er måske stadig noget jeg tænker lidt for meget over, og jeg køber altid det forkerte ind, men jeg tager ikke ting så tungt mere.
Så tak, erfaring. (Den smule af dig jeg har skrabet sammen i løbet af de 11 måneder jeg har boet væk fra hjemmet i hvert fald.)
Jeg tager til Fyn i dag, og så står den ellers på solskin, øller, (rygende) cola, "kunst", tegneserier, bål, telt, rødvin, mad og masser og masser af hygge. Det betyder, at jeg er væk i en uge, så der bliver nok stille her på bloggen indtil i hvert fald d. 18. hvor jeg gerne skulle være tilbage i Jylland og med stabil internetforbindelse igen. :) Jeg har dog planlagt nogle indlæg, i hvert fald et til mandag, så musikken bliver I ikke snydt for.
I august sidste år, tre dage efter jeg flyttede rigtigt ind, skrev jeg det her:
"I dag er min tredje hele dag som udeboende og aleneboende og jeg ved nu, at; jeg kan ingenting! Jeg har været ude at handle ind og kunne slet ikke fokusere på hvad jeg skulle købe, jeg har ingen anelse om hvad jeg skal have til aftensmad, og hele tiden bygger jeg op omkring mig selv, for hvad nu hvis en masse ting. Argh! Jeg kan intet og lige nu føler jeg ikke, jeg er egnet til at bo væk fra mine forældre. FFS! Og det er lige præcis den tankegang og den negative måde at se mig selv på jeg skal undgå. Slut."
Jeg vil ikke sige, at jeg har fået styr på tingene. Slet ikke. Men jeg går ikke i panik over det mere. Det er sjovt som alting kan tages ganske roligt så snart man har prøvet det et stykke tid. Nej, jeg får måske nok ikke velbalancerede måltider hver dag, indkøb er måske stadig noget jeg tænker lidt for meget over, og jeg køber altid det forkerte ind, men jeg tager ikke ting så tungt mere.
Så tak, erfaring. (Den smule af dig jeg har skrabet sammen i løbet af de 11 måneder jeg har boet væk fra hjemmet i hvert fald.)
Jeg tager til Fyn i dag, og så står den ellers på solskin, øller, (rygende) cola, "kunst", tegneserier, bål, telt, rødvin, mad og masser og masser af hygge. Det betyder, at jeg er væk i en uge, så der bliver nok stille her på bloggen indtil i hvert fald d. 18. hvor jeg gerne skulle være tilbage i Jylland og med stabil internetforbindelse igen. :) Jeg har dog planlagt nogle indlæg, i hvert fald et til mandag, så musikken bliver I ikke snydt for.
mig-mig-mig-mig-mig-mig-mig-mig-MIG!
Jeg vil gerne vise jer min fløjte. Den har jeg spillet på engang i folkeskolen. Den kostede mig 75 kroner engang. Jeg vil også gerne vise jer en fløjte jeg senere har købt. Den er mere en trompet end en fløjte. Den kostede mig en 20'er. Jeg vil gerne spille en sang for jer, eller i hvert fald en bid af en sang. Eller nej, faktisk vil jeg bare vise jer dem og så lægge dem væk med det samme igen.
Jeg vil gerne... Jeg vil gerne læse et digt jeg skrev i 2007 højt for jer:
Jeg er en kat
Jeg er en kat
På mine lydløse poter lister jeg i natten
Min hale er sort
Og resten af min pels er ligeså
Jeg er en ninja i natten
Jeg lister i det ukendte
Mine øjne er på vagt,
de er gule som nattens stjerner
Med skyggerne er jeg ét
Når den ostegule måne
bedyrer: "Natten er på hæld"
Pakker jeg halen mellem mine listepoter
Min vågne tid er forbi,
Jeg er kun ninja om natten
Nu er det jeres tur. Fortæl mig på en sjov og kreativ måde hvem I er?
Og hvis I gider, kunne I så ikke hjælpe mig til at finde ud af hvad jeg ellers kunne gøre for at præsentere mig alternativt til de kommende studerende på IVA?
Jeg vil gerne... Jeg vil gerne læse et digt jeg skrev i 2007 højt for jer:
Jeg er en kat
Jeg er en kat
På mine lydløse poter lister jeg i natten
Min hale er sort
Og resten af min pels er ligeså
Jeg er en ninja i natten
Jeg lister i det ukendte
Mine øjne er på vagt,
de er gule som nattens stjerner
Med skyggerne er jeg ét
Når den ostegule måne
bedyrer: "Natten er på hæld"
Pakker jeg halen mellem mine listepoter
Min vågne tid er forbi,
Jeg er kun ninja om natten
Nu er det jeres tur. Fortæl mig på en sjov og kreativ måde hvem I er?
Og hvis I gider, kunne I så ikke hjælpe mig til at finde ud af hvad jeg ellers kunne gøre for at præsentere mig alternativt til de kommende studerende på IVA?
Lillebror
Det er den anden Brilleabes fødselsdag i dag, så han fylder 20; tillykke til ham. :)
Søvnig onsdag ellers, så værs'go, dovendyr:
Dovendyr er ret spændende, men jeg er altså lige lidt for doven til, at jeg gider skrive noget om det, så klik på billedet i stedet.
Søvnig onsdag ellers, så værs'go, dovendyr:
Dovendyr er ret spændende, men jeg er altså lige lidt for doven til, at jeg gider skrive noget om det, så klik på billedet i stedet.
Bang Bang
For 63 år siden i dag startede produktionen af det første rigtige stormgevær; AK-47'eren, i Sovjetunionen.
Interessant faktum der til jer.
Nå, anyways jeg tog hjem til Hammerum i går, så det var awesome! :D Jeg har savnet min familie, men håber også jeg kan komme til at se Frøkenen inden jeg drager mod Fyn og The Funny Farms Teltfestival.
Og så skal jeg forhåbentlig også mødes med Ræven og drikke en Prins Kristian og spise en spandauer
Interessant faktum der til jer.
Nå, anyways jeg tog hjem til Hammerum i går, så det var awesome! :D Jeg har savnet min familie, men håber også jeg kan komme til at se Frøkenen inden jeg drager mod Fyn og The Funny Farms Teltfestival.
Og så skal jeg forhåbentlig også mødes med Ræven og drikke en Prins Kristian og spise en spandauer
To i én
Jeg vil godt på en og samme gang introducere et dejligt fænomen og et tv-show.
For det første fænomenet; en hoedown. En hoedown er ikke et eller andet Miley Cyrus har fundet på, nej det er en bestemt type dans sat til en helt bestemt type musik. Det er musik i 2/4 og ganske dejligt.
Smid oveni den fire skuespillere, som, på stedet, skal synge en sang til musikken om et emne valgt af et studiepublikum og du har en lille del af programmet "Whose Line Is It Anyway?" Whose Line Is It Anyway er et tv-program jeg opdagede for sent.
Nogen på Tegnebordet omtalte det meget for et par år siden, jeg tjekkede det ud og har netop genopdaget det. Og det er stadig absolut fantastisk! Jeg anbefaler, at man ser en masse "Scenes from a Hat," "Props," "Irish Drinking Song" og selvfølgelig "Hoedown". "Questions Only" og "Two Line Vocabulary" er også fantastiske. Ligesom "Greatest Hits"! :D Åh, der er så meget, og der er 8 sæsoner at tage af, så se at komme i gang. :P
Og nu vi er ved hoedowns, så når du har set en masse Whose Line, så husk at se The Colin Hoedown
Sidste ønsker?
Morten har lånt mig en bog i fredags og jeg nyder den.
Bogen er en samling af noveller, som handler om Geralt, en jæger - eller "Witcher" - hvis funktion i livet er at slå monstre ihjel. Konceptet lyder simpelt, men det er bare skrevet supergodt.
Såøh, sådan er det.
Der er pænt varmt i Danmark og luften er ret fugtig. Jeg nyser meget, for jeg er allergisk overfor græspollen. Så jeg skyder en spray i næsen og en pille i halsen og drikker en masse saftevand.
Det er Roskilde Festivalens sidste dag i dag, så jeg håber I har hygget jer, I der var derovre og tag så for pokker snart at komme tilbage, så jeg kan få min normale sociale omgangskreds igen! Vent...
Måske er det lidt dobbeltmoralsk af mig at sige, for jeg tager selv af sted fra Aalborg lige om snart.
Køb The Witcher her og læs mere om den lige her.
Bogen er en samling af noveller, som handler om Geralt, en jæger - eller "Witcher" - hvis funktion i livet er at slå monstre ihjel. Konceptet lyder simpelt, men det er bare skrevet supergodt.
Såøh, sådan er det.
Der er pænt varmt i Danmark og luften er ret fugtig. Jeg nyser meget, for jeg er allergisk overfor græspollen. Så jeg skyder en spray i næsen og en pille i halsen og drikker en masse saftevand.
Det er Roskilde Festivalens sidste dag i dag, så jeg håber I har hygget jer, I der var derovre og tag så for pokker snart at komme tilbage, så jeg kan få min normale sociale omgangskreds igen! Vent...
Måske er det lidt dobbeltmoralsk af mig at sige, for jeg tager selv af sted fra Aalborg lige om snart.
Køb The Witcher her og læs mere om den lige her.
Jeg skriver det her indlæg på en torsdag, fordi jeg kan
Jeg udgiver det her indlæg på en lørdag, fordi jeg vil.
Men også fordi jeg har ferie, så hver dag føles næsten som weekend. Jeg er stadig i Aalborg. Jeg bruger stadig noget af min tid på at lave rusmateriale til næste års studerende, men jeg er næsten færdig. På mandag optager Tyskeren og jeg forhåbentlig en lille video af studieadministrationen på IVA og så vil jeg holde rigtig ferie - evt. med lidt videoredigering indover - derefter. :)
Nej, jeg poster ikke det vi optager på denne blog.
Men også fordi jeg har ferie, så hver dag føles næsten som weekend. Jeg er stadig i Aalborg. Jeg bruger stadig noget af min tid på at lave rusmateriale til næste års studerende, men jeg er næsten færdig. På mandag optager Tyskeren og jeg forhåbentlig en lille video af studieadministrationen på IVA og så vil jeg holde rigtig ferie - evt. med lidt videoredigering indover - derefter. :)
Nej, jeg poster ikke det vi optager på denne blog.
Okay, okay.
Jaja, jeg blev interviewet for noget tid siden da jeg alligevel var i København.
Det hele kan læses her, hvis det har interesse.
NOTE: Jeg er endelig færdig med rusmaterialet til de kommende studerende ved IVA, så nu skal jeg bare have mine penge.
Det hele kan læses her, hvis det har interesse.
NOTE: Jeg er endelig færdig med rusmaterialet til de kommende studerende ved IVA, så nu skal jeg bare have mine penge.
Blod
Jeg skal have taget en blodprøve i dag. Det skal være i dag. Den skal tages.
Jeg er ikke bange for blod. Jeg er ikke bange for nåle.
Jeg gider bare ikke tage hele vejen ind til Reberbansgade for at blive stukket.
Jeg er ikke bange for blod. Jeg er ikke bange for nåle.
Jeg gider bare ikke tage hele vejen ind til Reberbansgade for at blive stukket.
Subscribe to:
Comments (Atom)
