[MUMS] Lækkerier med Frøkenen

Såøh, Frøkenen og jeg lavede mad i går. Det var pænt lækkert. :D

Svinemørbrad, kogte kartofler og salat med melon
Det skal du bruge:
1 svinemørbrad
1 pk pikantost
smør
salt og peber

1 galiamelon
1 hoved af kinakål
2 små poser pinjekerner
1 pk valnødder
1 spsk honning

pande, ildfast fad, gryde

Fremgangsmåde:
Rens mørbraden og skær en slids, ca. 1 cm dyb i den. Brun mørbraden i smør på en pande. Tag den fra panden og læg den i det ildfaste fad. Fyld slidsen i mørbraden med pikantost. Stil mørbraden i en 200 grader varm ovn i omkring 30 minutter.
Kog kartoflerne i kogende vand - husk at få salt i vandet - imens mørbraden bliver færdig i ovnen. Kartoflerne skal naturligvis koge indtil de er færdige - det mærker man med en gaffel.

Salaten laves på følgende vis:
Steg pinjekernerne i en tør pande.
Skær melonen i stykker.
Hak kinakålen
Rist valnødderne i honning og en lille smule smør på en varm pande.
Bland det hele.
Tørrede tranebær kan eventuelt tilføjes, hvis man har lyst.

Til sidst skulle man gerne ende med en tallerkenfuld, der ligner den her, og smager forrygende:

1 comment:

Nemo said...

Når du smider den her post under "studiemad", så spekulerer jeg lidt på om den SU jeg selv får i Hovedstaden er markant anderledes end den der fåes på Hovedlandet. XD