Klokken er 21.47 og jeg er ramt af Wonder Rubber Stars' overvældende energi. Bassisten giver sig i kast med en vældig rytme som overgang til næste sang, og jeg må indrømme at være en smule solgt på det her band. På trods af, at de 4 sange de hidtil har spillet virker meget ensformige i opbygningen, retter deres rå energi op på det. Jeg kan mærke den øl jeg indtog for mindre end en halv time siden, og med bassen pumpende gennem min krop sammen med den - omend begrænsede mængde - alkohol jeg har i systemet, nyder jeg at være til stede lige her. Smag er subjektiv, jeg har det ok med det her, selvom tekstskrivningen lader tilbage at ønske.
Wonder Rubber Stars - I Will Roam Again
Og hvis så albummet i øvrigt er offentligt, kan man se billeder fra Wonder Rubber Stars' del af showet på KUL her.
Strike Dear Mistress (Nu: The Woken Trees) slår mig som et lidt kedeligt band, da jeg kommer tilbage på Kul. Klokken er 22.56 og de har sikkert været i gang i et stykke tid. Musikken er tung, forsangerens stemme ligeså. Det 6 mand høje band trækker sig igennem et stykke musik af en kaliber jeg ikke er helt glad for. Og så stemmer de om og starter langsomt op på næste stykke. Jeg føler ikke den samme energi som tidligere på aftenen, men føler mig i stedet fanget i monotoni og tristesse. Og så tager drengene sig sammen og pumper trommer af sted uden lige. Totalen bliver, at forsangerens stemme keder mig og energien samlet giver mig ikke umiddelbart en fed fornemmelse.
---
Totalt ikke-relateret: Forresten så Frøkenen og jeg Niels Olsen på McDonald's i Aalborg i lørdags! Han havde en sort hue på og så lidt ældre ud end han gør på film og i shows. Men ja, spændende. :P
No comments:
Post a Comment