Der sad hvad jeg troede var endnu en laps overfor mig i toget på vej hjem fra Århus. Han og jeg grinede meget over nogle fjolser, der sad på sæderne bag mig og da vi nåede til Aalborg fandt jeg ud af, at herren var på vej fra Horsens til sit arbejde. Som dørvagt på Club Red Light i Aalborg. Sikke en tur at pendle...
Tak for en dejlig tur i Den Gamle By i Århus, Frøken m. familie. :)
Tanke #?
Det er som om blogger bliver mere interessant, når man sidder og skal skrive noget tvungent. Gad vide hvorfor man får mere lyst til at lave ting man har lyst til når man skal gøre noget under tvang? Er det bare fordi man så kan gøre oprør? Hm...
Undskyld
Ja, undskyld her er lidt stille, men efter en hel måned med konstante opdateringer og indlæg hver eneste dag, føler jeg et behov for en lille pause fra Bloggers ellers så indbydende blå toplinje og fine hvide skrivefelter. Jeg kunne godt tænke mig en lille slapper og så ser jeg, at der går næsten en uge uden jeg blogger og så tænker jeg; "det var dog for dårligt" og så tænker jeg; "jamen, så må jeg jo skrive noget", men så tænker jeg; "jeg vil sgu ikke være ham der, der kommer og undskylder fordi han ikke har blogget", og så tænker jeg; "hvor mange læser egentlig med? Hvor mange skal jeg lefle for?" og så skriver jeg det her rod og så... æh... øh... ja, så ved jeg det ikke...
Men jeg har stadig mit skæg og beholder det nok lidt endnu.
Undskyld.
Men jeg har stadig mit skæg og beholder det nok lidt endnu.
Undskyld.
Kultur
Torsdag d. 2/12:
Klokken er 21.47 og jeg er ramt af Wonder Rubber Stars' overvældende energi. Bassisten giver sig i kast med en vældig rytme som overgang til næste sang, og jeg må indrømme at være en smule solgt på det her band. På trods af, at de 4 sange de hidtil har spillet virker meget ensformige i opbygningen, retter deres rå energi op på det. Jeg kan mærke den øl jeg indtog for mindre end en halv time siden, og med bassen pumpende gennem min krop sammen med den - omend begrænsede mængde - alkohol jeg har i systemet, nyder jeg at være til stede lige her. Smag er subjektiv, jeg har det ok med det her, selvom tekstskrivningen lader tilbage at ønske.
Wonder Rubber Stars - I Will Roam Again
Og hvis så albummet i øvrigt er offentligt, kan man se billeder fra Wonder Rubber Stars' del af showet på KUL her.
Strike Dear Mistress (Nu: The Woken Trees) slår mig som et lidt kedeligt band, da jeg kommer tilbage på Kul. Klokken er 22.56 og de har sikkert været i gang i et stykke tid. Musikken er tung, forsangerens stemme ligeså. Det 6 mand høje band trækker sig igennem et stykke musik af en kaliber jeg ikke er helt glad for. Og så stemmer de om og starter langsomt op på næste stykke. Jeg føler ikke den samme energi som tidligere på aftenen, men føler mig i stedet fanget i monotoni og tristesse. Og så tager drengene sig sammen og pumper trommer af sted uden lige. Totalen bliver, at forsangerens stemme keder mig og energien samlet giver mig ikke umiddelbart en fed fornemmelse.
---
Totalt ikke-relateret: Forresten så Frøkenen og jeg Niels Olsen på McDonald's i Aalborg i lørdags! Han havde en sort hue på og så lidt ældre ud end han gør på film og i shows. Men ja, spændende. :P
Klokken er 21.47 og jeg er ramt af Wonder Rubber Stars' overvældende energi. Bassisten giver sig i kast med en vældig rytme som overgang til næste sang, og jeg må indrømme at være en smule solgt på det her band. På trods af, at de 4 sange de hidtil har spillet virker meget ensformige i opbygningen, retter deres rå energi op på det. Jeg kan mærke den øl jeg indtog for mindre end en halv time siden, og med bassen pumpende gennem min krop sammen med den - omend begrænsede mængde - alkohol jeg har i systemet, nyder jeg at være til stede lige her. Smag er subjektiv, jeg har det ok med det her, selvom tekstskrivningen lader tilbage at ønske.
Wonder Rubber Stars - I Will Roam Again
Og hvis så albummet i øvrigt er offentligt, kan man se billeder fra Wonder Rubber Stars' del af showet på KUL her.
Strike Dear Mistress (Nu: The Woken Trees) slår mig som et lidt kedeligt band, da jeg kommer tilbage på Kul. Klokken er 22.56 og de har sikkert været i gang i et stykke tid. Musikken er tung, forsangerens stemme ligeså. Det 6 mand høje band trækker sig igennem et stykke musik af en kaliber jeg ikke er helt glad for. Og så stemmer de om og starter langsomt op på næste stykke. Jeg føler ikke den samme energi som tidligere på aftenen, men føler mig i stedet fanget i monotoni og tristesse. Og så tager drengene sig sammen og pumper trommer af sted uden lige. Totalen bliver, at forsangerens stemme keder mig og energien samlet giver mig ikke umiddelbart en fed fornemmelse.
---
Totalt ikke-relateret: Forresten så Frøkenen og jeg Niels Olsen på McDonald's i Aalborg i lørdags! Han havde en sort hue på og så lidt ældre ud end han gør på film og i shows. Men ja, spændende. :P
Decembeard: Dag 1
Så er No Shave November ovre og jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør med mit skæg lige nu.
Subscribe to:
Comments (Atom)
