Solen skinner

Jeg følger mig lidt dum, for jeg har valgt at sætte mig ved et bord, som peger lige mod et vindue, hvorigennem jeg kan se, at verden ser dejlig og solbeskinnet ud på denne torsdag.
Torsdage skal ikke være solbeskinnede, torsdage skal være grå, kedelige og totalt tåbelige.

Men verden er skøn.
Himlen er blå, græsset er grønt og træerne har næsten alle sammen fået bare lidt blade.
Solen skinner i bilernes lak og folk smiler på gaden.
Altså bortset fra damen, som sidder bag mig. Hun er forkølet, det bette skind. Men hun kan stadig smile, så verden er alligevel ikke helt af lave.

Ønsk hende god bedring.