Piger i Tyskland

ChatRoulette er noget underligt hejs.
Det er spøjst, at man kan sidde og som en anden smagsdommer fravælge hvem og hvad man gider se på. Selvom Internettet er stort og fagert, og mennesker er både forfængelige og overfladiske er der en helt speciel, frygtelig aura omkring ChatRoulette.
At Gavflaben kan sidde og chatte en 16-årig tysker op finder jeg da morsomt og underholdende, men en smule sært og for meget. Selv gør mine sociale kompetencer (eller mangel på samme) mig intet godt på ChatRoulette, og min - så godt som - fejlfrie grammatik (og opmærksomhed/obsessiveness omkring hvad jeg skriver) er der ikke hverken plads eller tid til når den næste, måske mere interessante person blot er et F9-klik væk.

Måske er jeg for umoden til ChatRoulette, men kan man andet end at grine af folk, der stiller deres underliv frem til skue? Og det kan sgu godt være man bliver hærdet af at se de samme pikke igen og igen, men jeg tror nu jeg gerne vil blive ved med, at have mit umodne grin som forsvar mod disse "voksne" mennesker.

Tager jeg fejl?

No comments: