Det er mig åbenbart ikke tilladt at få mere end 5 timers sammenhængende søvn!
Okay, i nat kan have været lidt min egen skyld - for meget vand før sengetid giver fyldt blære - men det er blevet generelt, at jeg enten vågner af naturlige årsager, eller bliver vækket inden jeg har fået mere end 5½ times søvn.
Men når man så i nat vågner kl. 3.43, går på toilet og lægger sig i seng igen, så skal, vi kan kalde ham "Claes" (fordi Claes er et nederen navn og passer til dette nederen menneske), for pokker da ikke spille høj musik på værelset ved siden af! Klokken er næsten FIRE FFS! Jeg har her en præcis rapport over nattens begivenheder:
3.45: Jeg beder "Claes" skrue ned for sin musik. Han skruer ned. Jeg takker.
4.03: "Claes" sætter Magtens Korridorer på. Højere end før.
4.23: Musikken spiller stadig. Dog på udholdeligt niveau.
4.28: Råb og larm fra "Claes"' værelse. Technomusik pumper ind gennem væggen.
4.40: "Festen" er ikke slut endnu.
4.46: Der synes at være blevet stille inde hos "Claes". Jeg håber det betyder festen er slut.
Så tak, "Claes"! Tak for at have holdt mig vågen i en time! Tak for at have spillet en masse lort og tak for at have ødelagt min søvn! (Igen!) Og så alligevel, tak fordi du ikke fortsatte til længere end kl. 5, så jeg kunne få fire timers søvn mere indtil kl. 9.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)

No comments:
Post a Comment