Det sker fra tid til anden (og desværre oftere og oftere), at jeg griber mig selv i at gøre et eller andet, som jeg øjeblikkeligt fortryder. Det er typisk min store mund, som jeg bare ikke har fundet ud af at få tøjlet ordentligt endnu. Min situationsfornemmelse glipper i et kort sekund og så siger jeg et eller andet totalt snotdumt, sårende eller på anden måde bare nederen. Jeg ved ikke om det er noget, der kommer med et oppustet ego, eller om jeg bare skal føre mig frem.
Men jeg har altså kun en ting at sige om det:
"Undskyld"
Subscribe to:
Comments (Atom)
