Cykelklokker i Maj

Ved I hvad Aalborg City-forening deler ud i maj, altså lige nu?
Bolsjer? Snørebånd? Reflekser? Nej, nej og nej. De uddeler såmænd ringeklokker!
Jeg snuppede to med hjem fra Nyt Syn, da jeg endelig fik rettet de briller jeg slog kamp-skæve da jeg væltede på min cykel i sidste uge.


Såøh, mangler du en ringeklokke er det bare om at finde en forretning, der er med i Aalborg City-forening. ;-)

Og så gik min tur ellers til Laserdisken hvor jeg fik hentet mine bestilte dvd'er, og så ned i shoppen til The Corrupter og snappe de næste to TPBs i Astounding Wolf-Man serien. Yes yes, jeg har fået nået noget i dag.

Jeg taster med blødende fingre

... eller i hvert fald med blødende kno og lillefinger på den ene hånd.

Jeg væltede på min cykel i dag. Og som om det ikke var nok, at Frøkenen fra morgenen havde sagt (i forbindelse med, at en bil i meget høj fart krydsede den cykelsti vi kørte på ikke ret langt foran os), at jeg skulle få mig en cykelhjelm, ser jeg en plakat for Aalborgs maj-kampagne; "Brug Cykelhjelm" lige da jeg skal til at dreje ind til mit hjem med blødende kno og lillefinger, et opsvulmet knæ og rifter i ansigtet. Tak fordi du prøver at fortælle mig noget verden. Jeg køber en cykelhjelm meget snart.

Liste-Lørdag #4

Top 5 over ting, som afstresser mig:

5: Sigur Rós
4: Gummibolde, som man kan klemme på
3: Min guitar
2: Fiktion (lige nu; The Salmon of Doubt af Douglas Adams)
1: 3055 af Ólafur Arnalds

Et brev, som nok burde gå til Det Elektroniske Barometer

Jeg har lige tændt for radiatoren på mit værelse igen efter at have haft den slukket i langt over en måned. Jeg følte mig pludselig lidt kold om skuldrene.
Udenfor kan jeg høre toner der lyder som Hjem-Is bilens klokke, men klokken er 20.48, så jeg kan ikke forstå, den stadig skulle køre rundt.

Jeg har en pine, som dunker i højre side af mit hoved. Jeg har ikke taget en pille endnu, men jeg gør det nok om lidt.

På vej hjem i dag skinnede solen, men vinden blæste.
Jeg ville ønske projektopgaver og eksamener ikke eksisterede.
Jeg ville ønske jeg kunne være ude i stedet for at skulle henslæbe mine formiddage i et kedeligt computerlokale med blikket fast tømret til en skærm fyldt med de ord, der bare ikke er nok af.
Jeg ville ønske kontaktdamen på Aalborg Bibliotek kunne have givet mig mere positive nyheder i stedet for blot at feje mig af vejen.

Jeg ville ønske min hovedpine gad lægge sig. Bare lidt.

All About Anna

Nej, nej, nej, jeg snakker ikke om den der mindre lødige film med den der dame. Anna er i det her tilfælde en rusvejleder fra IVAKBH, en flink og venlig frøken, som præsenterede sig for mig i fredags på "Den Gale Hjort". Egentlig sad vi bare og snakkede, og så pludselig udbryder damen: "Jeg har læst din blog!" Udsagnet skulle lige ind at vende i min hjerne før jeg egentlig forstod hvad der foregik. Jeg sad her overfor en læser. En rigtig, levende læser, som har læst hvad jeg har skrevet, set de billeder jeg har lagt op og nu altså konfronterede mig med det i virkeligheden. Det er sjovt når det lige rammer, for jeg vidste faktisk ikke helt hvordan jeg skulle reagere. Surrealistisk er nok ikke et helt forkert ord at bruge.

Men jeg lovede, at dette indlæg ville komme, så det er til dig, Anna. Tak fordi du læser - eller læste - med.

Resten af min tur til København må komme i et andet indlæg, hvis i det hele taget.