Radiostilhed

Jeg har ikke hørt radio i lang tid.

Jeg savner stemmer fra luften, sendt til min modtager-maskine med antennen i.

Men det er mærkeligt at høre stemmer kommende tilsyneladende fra ingen steder og alle steder. Og så savner jeg gamle P3, hvor der blev lavet sjov med lyd i stedet for latterligheder med larm.

er man ved at blive gammel, når man savner de "gode, gamle dage"?

Forvir mig ikke

Jeg ved godt, jeg bare burde være glad for at komme hurtigt ud af Spar, men jeg kan ikke lade være med at føle mig en lille smule irriteret over, at man pludselig åbner en kasse midt i køen til den egentlige kasse.
Jeg havde lige accepteret, at jeg skulle vente, så jeg var i mine egne tanker og da manden bag den nyåbnede og kø-halverende kasse rev mig ud heraf blev jeg da en smule forvirret.

Men ja, god kundeservice tak for byttepengene og så af sted.

Firefighter er awesome!

Det er onsdag, og jeg vil gerne snakke om en ting, som jeg er blevet helt tosset med: DropBox!


DropBox-logo er selvfølgelig lånt fra dropbox.com

Det er ganske simpelt; DropBox er en nem og (relativt) hurtig måde at synkronisere fil-mapper og disses indhold over flere computere. Jeg kan sørge for, at begge mine to pc'er har de samme filer på det samme sted på harddisken, så det er nemt for mig at skifte fra den ene til den anden hvis det skulle blive nødvendigt og samtidig kan jeg dele mapper med mine venner og bekendte. Ja, faktisk alle - også mennesker jeg ikke kender.

Det mest fantastiske ved DropBox er dog, at andre mennesker deler noget med mig. Således skal der for det første lyde en stor tak herfra til Henrik for at dele en mappe med tekster til vores fælles skolefag. Og så skal Firefighter - og hans far - altså også have en kæmpe tak, for han - de - er bare awesome! Takket være disse tre gutter kan jeg sidde hjemme i min stol og læse lektier til i morgen i stedet for at skulle have været på skolen og kopiere tekster. Det, drenge, holder bare ikke op med at være evigt nice!

Hvis du vil have DropBox, så brug evt linket her, så får både du og jeg 250 mb ekstra serverplads. ;) Hvis du vil have KAM-merater lige så awesome som mine, så skal du nok ud at lede.

Nat&Dag - Af Pixar

Har du 6 minutter til lige at nyde noget ganske fabelagtigt? Brug dem fornuftigt og brug dem her:
Video - Day And Night - Pixar
Klik evt på linket, hvis det hele ser lidt træls ud. :)

Noget om lykkedrager

Kanal 5 sender Den Uendelige Historie lige nu, og selvom jeg kan se hvor forfærdelig elendigt effekterne er skruet sammen, hvor dårlig green screen-teknologien fra den tid egentlig er og hvor frygtelig dårligt både Atreju og Bastian spiller, får filmen mig alligevel til at trække på smilebåndet. Det er bare et eller andet ved den film og den historie, der gør, at den ikke bare lige er til at slukke for* eller lægge ned.

Jeg smiler lige nu og ønsker mig min egen lykkedrage.



*Hvis bare de så gad at lade være med hele tiden at afbryde filmen med reklamer!

EDIT: Den skal jo med!

Første skoledag (som egentlig er den tredje)

Jeg er begyndt i skole igen. Og min netaktivitet stiiiiiiiiiiiger!
Jeg ved ikke lige hvorfor det er, at jeg har svært ved at holde mig af nettet i undervisningen, men i løbet af den første time har jeg fundet en YouTube-video, læst 6 mails, undersøgt mit studienet, tilmeldt mig et event på Facebook, været et kort smut forbi Tegnebordet og snappet et billede på DailyBooth (der ligger sikkert links til alle de steder et sted til højre på denne her side... :P)

Hvorfor gør jeg det her imod mig!?

Velkommen til fredag

I dag har været - ja, en lidt rodet dag.
Jeg blev vækket med et telefonopkald fra min far - hvem jeg på daværende (og nuværende) tidspunkt var i samme hus med - kl. 6.50, fordi han lå i sin seng og havde det skidt, så jeg skulle sørge for at lillesøster kom af sted til skole. Jeg har i forvejen ikke sovet ret meget de sidste par dage - og jeg har været på Uddannelse Uden Grænser og snakket med myriader af mennesker og hele tiden været på og aktiv i promoveringen af min uddannelse, så egentlig havde jeg glædet mig til at sove lidt længe(re), men 7.00 stod jeg op, vækkede min søster og fik sat hende i gang med at komme ud af døren og i skole. Og så gik jeg ellers i seng igen.

11.17 ringede Ræven og mindede mig om den aftale vi havde lavet i går, så 11.42 kom han fra Ikast til Hammerum, jeg kom i Kiwi - så jeg kunne købe 2 stk. Prins Kristian - mens han gik til bageren og købte 2 stk. dårlige øjne, som vi herefter gik hjem til ham og fortærede mens vi så sidste års IKGYM-musical, Hair, som jeg ikke havde set før, men nød.

Og så tog jeg hjem omkring kl. 14-15 stykker og slappede af. Meget.

Og nu sidder jeg og ser på voksne mænd lege med biler i mit nye yndlingsprogram, som har eksisteret siden 2002, men som jeg først fik øjnene op for efter BBC Knowledge var YouSees prøvekanal i januar; Top Gear! :P

Men nu, godnat.

Tøm min skuffe

Jeg var med i en mindre skuespils-trup for snart over halvandet år siden. Vi spillede et stykke som hedder "Først bli'r man jo født" og jeg spillede karakteren Tudeberg, en stille mand med briller. Vi havde en del problemer i truppen - vi havde ingen instruktør og egentlig var det hele lidt noget rod, selv følte jeg i hvert fald ikke jeg havde føling med hvad der skete og fordi jeg ovenikøbet var i gang med at flytte til Aalborg mistede jeg totalt den nærhed, som ellers er meget vigtig når man spiller skuespil.

Men jeg fik da de her fancy briller ud af det (købt i Tiger som solbriller, men med glassene poppet ud):
Hvad jeg skal bruge dem til? Eff if I know.

Vent, jeg har vist også stadig en optagelse af en af min karakter Tudebergs lange monologer liggende på min computer et sted... Jojo. :P Jeg undskylder lydkvaliteten og den meget dårlige efterligning af en kvinde når karakteren Nymse svarer igen på Tudebergs replik.