Frøkenens fødselsdagsfest

Jeg lavede mad til en fødselsdagsfest i går og maden samt aftenen gik egentlig supergodt!
Sent på natten endte festen jo selvfølgelig i Jomfru Ane Gade... Jeg har været i Gaden før og det kan være sjovt nok. Det var også fint i nat; her er mine oplevelser fra den.


d. 31/10 2009:

2:20 Jeg har været i Gaden i 2 minutter og allerede hader jeg stedet

2:27 Jeg bliver mindet om, at vi går over til vintertid i nat, så pludselig er klokken ikke længere 3:27, men en hel time tidligere.

2:46 En lille halv time, Hr. Nielsen pumper musik igennem mine årer. Jeg orker det ikke, men Frøkenen har det sjovt og det er hende vi fejrer så jeg er glad.

3:08 Der spilles Spice Girls på Hr. Nielsen. For første gang i aften har jeg lyst til at danse med.

3:11 Der følges op med Britney - Hit Me Baby One More Time...

3:29: Jeg ved ikke helt hvorfor, men det giver mig en glad fornemmelse at se tosserne i Gaden. Jeg ved ikke om jeg føler mig bedre end dem, eller hvad det er, men det giver mig en art tilfredsstillelse at se dem te sig i deres beruselse og tøj, der sidder skævt, selvom de satte det perfekt sidst de var på toilettet. Jeg forestiller mig en mængde ting om de folk jeg ser - deres seksualitet, stilling, privatstatus osv. Det får jeg min tid til at gå med i stedet for at danse.

3:36: En mørk mand i en gul overfrakke sidder i hjørnet af diskoteket og stirrer frem for sig. Han er skaldet og har et goatee.

4:20: Vi fanger endelig en taxa, lige for snuden af fire piger med McD-mad, som chaufføren ikke ville have samlet op alligevel. Nu er det hjem og i seng.

Der går en uge...

Næh, der er gået to uger siden sidst jeg skrev et blogindlæg og verden er ikke gået under endnu.

Jeg var i Norge i efterårsferien og skrev dagbog. Den dagbog skal nok blive skrevet ind - det kan være jeg skal back-date den, så der kommer til at være indlæg for den forrige uge - skrevet i dag, publiceret i går. :P

Jeg har ikke orket ret meget i denne uge og gør det stadig ikke... I overmorgen leger jeg kok til Frøkenens fødselsdagsfest og i morgen er jeg 'tender i DHRBaren.

Jeg trænger til en weekend hvor jeg ikke skal noget. :P Men det bliver nok først om et par uger, for i næste weekend er der TB-Træf! :D Jeg glæder mig abnormt meget! :P

hvemharskrevetpåminvæg?

Jeg har lige lavet min hjemmeside om. :P

Adressen er stadigvæk http://tooghalvtreds.dk, men der ligger noget andet på den nu, end der gjorde før og lige pludselig er alle de "hemmelige" projekter jeg havde lagt på mit domæne ude i det åbne.

Alle mine sangtekster og den lege-hjemmeside jeg har lavet til mit og Rævens imaginære band kan findes ret let. Et skuespil jeg skrev til noget ungdomsgudstjeneste engang, er frit tilgængeligt - noget af mit pixelart ligger til skue - kort sagt ligger en stor del af mit "portfolio" pludselig så alle kan finde det.

Såøh... tjek det ud!

Pletter

Mine blog-indlæg er som pletter.
De opstår lige pludselig, nogle gange ved et uheld og ind i mellem er der mange af dem.
Og så render man pludselig ind i en tør periode. Der sker ikke så meget. Man er heldig ikke at spilde. Og så taber man sovsen på sin hvide skjorte, spilder rødvin på sin jakke og jokker i en mudderpøl. Så sker der noget.

Men jeg har lige nu svært ved at få lavet de her pletter på bloggen. Jeg ved ikke om det er fordi der ikke rigtig sker noget...

Lige om lidt rejser jeg til Norge. Vi ses senere.

Beruset in bed

Jeg sidder i min seng mens jeg skriver det her. Inde i Aalborg by danser resten af festen forhåbentlig stadig rundt.
Jeg blev træt, men kunne nok egentlig godt have holdt til en lille time mere. Men jeg tror det fornuftige valg blev taget.
Jeg tog hjem. Hjem til en kop kold kakao og en seng som om lidt er varmet op.

Tak for en dejlig aften, Aalborg. :)

Glemme-weekend



Jeg glemte min billet til Thomas Dybdahl i Hammerum, da vi tog til koncert i Herning. (Tak mor.)
Jeg glemte min bog i Hammerum da jeg tog til Aalborg. (Jaja, det går jo nok.)
Jeg glemte min mobiloplader i Hammerum da jeg tog til Aalborg. (EDIT: Tak, Louise.)

Håber ikke jeg glemte flere ting rundt omkring i denne weekend. Heldigvis huskede jeg mine nøgler.

Det er søndag

Det er søndag. Det er en ny dag. Det er en ny æra. Det er dagen efter jeg hørte Thomas Dybdahl for første gang.

Ja okay, det lyder som om koncerten var en livsændrende begivenhed, og det var den da i sin forstand også - bl.a. i og med, at jeg ikke har hørt Dybdahl før. (I hvert fald ikke mens jeg vidste det var Dybdahl.) Jeg kunne rigtig godt lide det, så det var godt. :) Hans musik ligger ikke ret fjernt fra mit smagsunivers - faktisk ikke fjernt overhovedet - faktisk lidt midt i det et sted - så jeg er meget tilfreds. 200 kroner givet godt ud.

Jeg håber Mathias kom godt hjem...

Tilbage i tiden - Tidligere Tirsdag på en lørdag

I dag i 1925 begyndte Londons berømte røde dobbeltdækkerbusser at køre.

I dag i 2010 tog jeg en gul bus hjemme fra Aalborg og ind til midtbyen, hvor jeg skiftede til en blå bus og kørte hele vejen hjem til lille Hammerum.

Jeg har aldrig kørt i en af Londons berømte dobbeltdækkerbusser, endsige været i London. Men jeg vil gerne. :)

Men i aften; koncert med Thomas Dybdahl på Fermaten kl. 21! Be there!

Musik i morgen

Det er fredag - lidt endnu - og jeg sidder midt i dagligstuen på min pc og hygger med et par gutter fra kollegiet.

Der sker ikke ret meget ud over, at der for ikke så længe siden var whiskey+cola i det glas, der står foran mig.

Men jeg hygger mig.

Jeg skal til koncert i morgen.

Mathias har fødselsdag i dag.

Mathias skal med til koncert i morgen. I Herning.

Det skal Brainfart i øvrigt også. :)

Ses vi? Fermaten kl 21. Thomas Dybdahl. :D