[FF] Vikarer og hvide tænder

Jeg startede i august eller juli i et vikarbureau - kan ikke huske præcist hvornår og det er i og for sig også lige meget - og er indtil videre blevet sendt ud i en fire-seks jobs. Og så igen i morgen tager jeg tilbage til et sted jeg har været før - SteelFunction i Ikast.
Så jeg skal tilbage til ham den lidt forsagte, og forhåbentlig er JP der også.

Se, SteelFunction er et af de steder jeg bedst har kunnet lide at være af de steder jeg har været ude hos i forbindelse med vikarbureauet, og jeg giver Formanden og JP det meste af skylden for det. De to gamle fyre er simpelthen superflinke, og især JP arbejdede jeg meget sammen med, og han er virkelig en hyggelig fyr som jeg allerede efter første dag derude virkelig godt kunne lide. Desværre varede dét vikariat kun de to dage, men som sagt skal jeg heldigvis derud igen i morgen. :D
(SteelFunction har ovenikøbet en masse fine ting som jeg helt sikkert skal anskaffe mig når jeg flytter hjemmefra engang.)

I mandags og tirsdags var jeg hos Abson A/S - også i Ikast - og her giver de mig selvfølgelig en rigtig Karl Smart FancyPants-karakter, som konstant rendte rundt med en smøg hængende ud af mundvigen, som chef. Bestemt var han flink, og gjorde sit arbejde, men jeg fik ingen egentlig følelse af, at han havde nogen autoritet. Så den lille rødhårede krøltop af en Karl Smart opnåede bare at irritere mig godt og grundigt da dagen var omme. Det værste var næsten, da jeg fik lavet et par små fuck-ups - noget med at vælte nogle kasser, køre fast med en palleløfter, sætte folien forkert i folieringsmaskinen osv. og FancyPants McKrøltop så bare grinede og sagde; "Nå, det var godt nok tæt på hva'?" eller "Eej, du var der jo næsten" og den værste; "Sig mig, du har måske aldrig prøvet det her før eller hvad?" Jo jeg har, så flet nu næbbet, jordbærhjelm! (Wow, jeg skal til at arbejde med mine tilsvinger! Hjælp, anyone?) Ovenikøbet var slamberten så smart at ryge i den meget lille container vi tømte - jo, vi var næsten udenfor, men i en 20 fods container fylder røgen fra en cigaret altså voldsomt meget. Så giv mig da bare en smøg i stedet, så jeg i det mindste kan slå mig selv ihjel i stedet for at jeg skal dø af din second-hand smoke!

Men nu glæder jeg mig til weekenden når jeg lørdag tager til Holstebro og besøger Gavflaben og Sanne - hvis hun da er hjemme. Og så skal der ellers hygges!

P.S.: Det med tænderne er fordi jeg har været hos tandlægen i dag og fået sat helingsskruer i til mine fortænder, og da jeg kom hjem opdagede jeg, at tandkødet rundt om dem var hvidt!? Pænt uhyggeligt og megaklamt! Men det er (forhåbentlig) ved at fortage sig.
UPDATE: Det hvide er væk igen. Heldigvis. :P